Alle børn skal godt fra start. Det er afgørende, at vi sikrer rammerne for det gode børneliv i vores dagtilbud og skoler.
Vi skal tilbyde vores børn de bedste rammer. Trygge og fleksible dagtilbud med gode normeringer, nærvær og udvikling.
Vi har nogle af Danmarks bedste folkeskoler. Dem skal vi fortsat styrke – gerne med mere frihed til den enkelte skole. Vi skal sikre trivsel, faglighed og fællesskab for alle børn.
Vi skal sikre en værdig alderdom med valgmuligheder. Lysten til at bestemme over eget liv forbliver intakt gennem hele livet. Det er en menneskeret at have indflydelse på, hvor vi skal bo, hvad vi spiser, og hvem der kommer i vores hjem.
Konservative går ind for mere valgfrihed. Vores seniorer skal frit kunne vælge mellem kommunale og private tilbud.
I Hørsholm har vi mange aktive og sunde seniorer, men når behovet opstår, skal vi stå klar med god og omsorgsfuld pleje. Det skal være en tryghed borgerne har i Hørsholm.
I Hørsholm har vi stolte traditioner indenfor idræt-, kultur- og foreningsliv. Her mødes vi på tværs af bydele, ung som gammel, og finder fællesskab i vores idræt og interesser.
Vi skal fortsat sikre gode rammer for foreningslivet, for idræt og kultur – for unge og ældre. Vi skal prioritere de gode rammer for det frie foreningsliv – og fortsætte fornyelsen af Idrætsparken.
Første spadestik er taget til HUI’s nye klubhus. Det glæder jeg mig meget til at se tage form. Næste skridt er omlægning af stadion til kunstgræs og en ny dobbelt trægulvshal.
Borgmester | Formand | Sekretær | ||
Morten Slotved |
Tomas Dyrbye |
Steffen Brygger Lund |