Stor ros til borgmester Slotved
Debat indlæg af Viggo H. Pedersen (også bragt i Hørsholm ugeblad):
Karen Blixen Museet er vel nok den største danske kulturarv, der er tilbage i Hørsholm Kommune.
Jeg konstaterer derfor med stor glæde den rettidige omhu som borgmester Morten Slotved i samarbejde med Mette Abildgaard (MF), har udvist for at redde Karen Blixen Museet.
Tak for det. Uden denne indsats tør jeg ikke tænke på museets fremtid her i Hørsholm.
Ved Jeres store forarbejde er Karen Blixen Museet nu med i regeringens forslag til finansloven med en bevilling på 3 millioner kroner om året. Dette beløb er meget vigtigt for at sikre museets fremtidige drift og ro til at udvikle stedet.
Museet afholder mange arrangementer og udstillinger set i relation til Karen Blixen.